Skip to the content

Inden du smutter: Hvor tilfreds var du overordnet med dit besøg på vores hjemmeside?

Har du lyst til at uddybe dit svar kan du gøre det her nedenfor

SENDSpring over

Affald er en ressource 


Din skraldespand under køkkenvasken er fuld af energi, og det er både sund og grøn fornuft at bruge den rigtigt.

Det organiske affald kan omdannes til biogas, der kan bruges til elektricitet og opvarmning eller f. eks. til biologisk brændstof i biler på linje med naturgas. Dele af affaldet er de rene energibomber, og kunsten er at skabe den mest effektive blanding, der giver bedst udnyttelse af energien.

Fremtidens Renseanlæg tænker det organiske husholdningsaffald ind i en større sammenhæng, hvor affaldet blandes med spildevand, så begge dele behandles endnu mere effektivt. Både for miljøet og energien.

Det hele starter med korrekt sortering hos den enkelte forbruger, og følges op af en effektiv behandling og forgasning af affaldet. Her har Billund Vand som partner i Billund BioRefinery en lang og stærk erfaring, der er helt unik - også i international sammenhæng.

I Billund Kommune har vi gjort det med landets mest velfungerende ordning siden 1997, og vi samarbejder nu med flere kommuner om at udbrede systemet. Billund BioRefinery viser vejen til et bedre kredsløb - fra bord til jord med masser af energi !

Store portioner - store muligheder

Organisk affald fra f. eks. restauranter, storkøkkener, mejerier, slagterier og butikker rummer store energiressourcer og kan give et vigtigt bidrag til et bedre biologisk kredsløb.

Lokal håndtering og udnyttelse af det organiske affald betyder lavere energiforbrug og mindre miljøbelastning fra transport, og industrien bliver en integreret del af kredsløbet.

Organisk industriaffald er som regel store mængder af homogen kvalitet, og det gør det nemmere at sikre den rigtige sammensætning og den bedste energiudnyttelse, når det blandes med husholdningsaffald og spildevand.

Leverandørerne af affaldet får samtidig en bæredygtig løsning på deres affaldsproblem, så både virksomhederne og deres kunder kan glæde sig over at bidrage til et bedre miljø. Billund BioRefinery viser, hvordan det kan gøres - uden at spilde ressourcerne.

Kredsløbet kører, og naturen går sin gang - hånd i hånd med industrien.